Hvis du er til eventyr og forladte steder er Berlin og omegn lige noget for dig.
Vi har været meget optaget af at finde og besøge forladte steder i Berlin. Det er ret utroligt at en by som Berlin stadig rummer store områder som bare ligger her og er overtaget af graffiti tegnende unge og naturen. Det har været kontrasten mellem af se forfaldet og det man ved har været engang, som er spændende ved at stikke hovederne ind disse steder.
Nogle af stederne er stadig, den dag idag, forladte, andre overtaget ag kreative sjæle som har set mulighederne og det smukke i de gamle steder.
Bärenquell bryggeri - 1882-1994
Bryggeriet var et af vores første forladte steder som vi besøgte sammen. Det var vores gode veninde, Maja, som havde fortalt os om det. Bärenquell bryggeriet ligger i Treptow-Köpenick området, lige syd-øst for Spree Park. Bryggeriet var, før murens fald, et af "de store fire" bryggerier i byen sammen med Kindl, Berliner Pilsner og Schultheiss. Bryggeriet overlevede ikke den omvæltning det var, at nu kunne Berlinerne købe andre ølmærker. Det gjorde at, i 1994, måtte de dreje nøglen om og lukke butikken.
Vi kom ind via et smadret vindue og så var der fri adgang til hele området. Dog var vi lidt forsigtige da vi havde hørt at der skulle være en hjemløs mand, i den ene ende af området, som skulle have forsøgt at jagte nogle turister med en økse tidligere på året.
Læg mærke til billederne af tapet og maling som driver af vægge og stolper i rent forfald.
Spree Park
Her vil jeg lige skynde mig at sige at det må man ikke, heller ikke da vi luskede ind for at se den forladte forlystelsespark i 2014.
Vi havde læst en del om parken på nettet inden vi tog derud. Siderne på nettet om forladte steder i Berlin, forklarede fint hvordan stedet så ud og hvordan man skulle komme ind. Siden forklarede at der er hegn rundt om hele parken men at der hele tiden blev klippet nye huller i hegnet og disse skulle man bare finde.
Vi tog toget derud og efter at have gået et stykke vej ankom vi til parken og hegnet. Det tog ikke lang tid inden vi fandt et hul i hegnet og kunne komme ind. Det var dog ikke uden nervøsitet at de to, ellers meget lovlydige, danskere krøb igennem hullet og ind i en helt anden verden.
Parkens historie er utroligt spændende, den rummer både dødelige uheld, konkurs og narkosmugling.
Parken blev anlagt, som øst Tysklands eneste forlystelsespark, i 1969. I parkens kronede dage kom der helt op til 1,5 millioner besøgende om året.
Kort fortalt, efter murens fald dykker antallet i besøgende drastisk da folk nu får adgang til bedre parker i andre dele af landet. i 1991 køber vesttyskeren, Norman Witte parken.
Han og hans hustru Pia havde tidligere erfaring med drift af forlystelsesparker. Måske ikke altid lige heldige erfaringer. 10 år tidligere mistede 7 mennesker livet og 17 blev sårede i hans park i Hamburg.
I 2001 går parken konkurs og det bliver tydeligt for myndighederne at mange af forlystelserne er i meget dårlig forfatning. I 2002 beslutter Witte at prøve lykken, i et forsøg på at redde parken, at starte på ny i Peru.
Det går ikke helt som planlagt. I 2004 sender Witte, med hjælpe fra hans søn, 167 kg kokain, skjult i masten på forlystelsen "det flyvende tæppe" tilbage til Berlin. Witte bliver anholdt og sidder fængslet i 4 år i Tyskland mens hans søn får 20 års fængsel i Peru.
Idag er området købt tilbage af kommunen og Berlin har planer om at åbne parken i 2021 og måske med nogle at de gamle forlystelser.
Læs artiklen fra The Guardian
På det sidste billede ses, en naturligvis meget skamfuld, Helle som bliver ført ud af parken af sikkerhedvagterne:-)
Tascheles
Findes stort set ikke mere. Den smukke bygning som blev opført i 1907, er nu (2020) lukket og de kreative kræfter som har brugt bygningen siden 1990, sat på gaden. Bygningen blev opført som et stormagasin i 1907 og har siden været brugt til en række forskellige formål, blandt andet, nazi hovedkvarter, fængsel for franske fanger og kulturhus. Tascheles blev besat af en gruppe kreative mennesker i 1990 som drev stedet frem til 2012, som et kulturhus og kreativt kraftcenter med kunstnere fra hele verden. I denne artikel du læse mere om historien bag den spændende bygning.
Teufelsberg
Teufelsberg, oversat til djævlebjerget, er en forladt radarstation udenfor Berlin. Radarstationen er blevet opført over flere omgange og havde til formål at aflytte og opfange radiosignaler i det tidligere østberlin. Idag er radarstationen overtaget af kreative kræfter og ud over de spændende bygninger, rummer en masse vildt flot grafitti. Der betales et mindre beløb for at komme ind.
Da vi besøgte djævlebjerget levede det fuldt op til sit navn, i hvert fald for mig. Jeg havde tjekket youtube hjemmefra og havde et meget klart billede af hvordan man kom derhen. Men der blev jeg da hurtigt klogere. Jeg fik guidet os den helt forkerte vej igennem en nærliggende skov. Der var +30 grader og skovens mange myg havde i den grad fået smag for undertegnede. Jeg måtte knække en gren, med blade, af for at piske bæsterne væk, til stor morskab for helle. Hun var slet ikke mærket af hverken varmen eller sværmene af myg.
Efter megen møje og besvær, fik vi endelig banet os vej op på toppen af bjerget, var det første der mødte os en stor Audi som rullede ind på en P plads. Ud af bilen trådte en nydelig klædt mandsperson som, ulige undertegnede, ikke havde store svedskjolder overalt på kroppen. Man kunne nærmest mærke den kølige brise fra bilens aircondition. Det tog liiige lidt inden jeg var helt ovenpå og klar til at opleve teufelsberg.
Vi vil klart anbefale at man besøger Teufelsberg men lad lige fruen se med over skulderen når du planlægger ruten;-)
Som de garvede urbane opdagelsesrejsende, vi jo er, havde vi set billeder af et spændende forladt hospital lidt udenfor Berlin. Der måtte vi hen, det så spændende ud og der så ud til at være virkelig gode muligheder for at få taget nogle fantastiske billeder. Efter morgenmaden fandt vi bilen frem fra parkeringskælderen og fik tastet adressen ind i gps'en. Det ville tage ca. en time at køre derned og det holdt meget godt stik, selv på trods af noget vejarbejde. Da vejene blev smallere og smallere, steg begejstringen og spændingen i bilen. Vi skulle ud hvor, næsten, ingen havde været før og på opdagelse.
Begejstringen var dog til at tage og føle på da vi rullede hen på indkørslen til stedet. Her stod en lad teenager, i gul trafikvest, og vinkede os ind på parkeringspladsen som var fyldt med biler. Vi var åbenbart ikke de eneste der havde opdaget det hemmelige sted...
Efter at have sundet os lidt, steg vi ud af bilen og fulgte skiltene mod indgangen. Forbi pommesfrittes og pølse boder, hen mod et højt tårn.
Selv om det ikke blev en dag hvor vi kravlede rundt i smadrede bygninger og fik det ene unikke billede i kassen efter det andet, blev det nu en ret fin dag alligevel. Der var bygget, i 18 meters højde, en gangbro hele vejen rundt om det gamle sanatorium og det var en super oplevelse at se hvordan naturen havde overtaget de gamle bygninger.
Efter rundturen sluttede vi af med en kold øl i solen uden for den restaurant som også var at finde på dette "forladte" sted.
Det er helt sikkert et besøg værd, særligt hvis man ved hvad men kører efter.
Comments